- udstråling
- sb.
(die) Ausstrahlung (-en)
Politikens Dansk-tysk Miniordbog. 2013.
Politikens Dansk-tysk Miniordbog. 2013.
udstråling — ud|strå|ling sb., en, er, erne, i sms. udstrålings , fx udstrålingskraft; personlig udstråling … Dansk ordbog
Radiation — Udstråling … Danske encyklopædi
Aura — Vindpust, udstråling … Danske encyklopædi
Drivhuseffekt — Atmosfærens evne til at lade Solens stråler slippe igennem, mens Jordens udstråling af varme hæmmes … Danske encyklopædi
Radioaktivitet — Evne til udstråling med kemisk og biologisk virkning … Danske encyklopædi
Strålingståge — Tåge, dannet som følge af afkøling af atmosfærens nederste luftlag. Luften er afkølet ved kontakt med jordoverfladen, som på grund af elektromagnetisk udstråling er blevet relativ kold. Fænomenet forekommer derfor oftest i klare nætter, hvor… … Danske encyklopædi
aura — au|ra sb., en, er, erne (udstråling) … Dansk ordbog
karisma — ka|ris|ma sb., en, er, erne (personlig udstråling; nådegave) … Dansk ordbog
radiation — ra|di|a|tion sb., en, er, erne (udstråling) … Dansk ordbog